hospitalityupdatedwhitePNG

Vi vil uddanne fremtidens successer

inden for hospitalitybranchen

Uffe Høeg Johansen fortæller om baggrunden for HOTA.

Hospitality er hjerteblod for os, der arbejder i branchen. Det er en branche i fortsat vækst og med gode jobmuligheder for dig med hænder, ben og hoved skruet rigtigt på.

Der er især stort behov for dygtige mennesker til at tage ansvar, innovere og lede, og derfor er Hospitality Training Academy (HOTA) opstået. Her vil vi uddanne branchens fremtidige ledere. Kunne det være dig?

Du kan jo starte med at fortælle os lidt om dig selv …

Samarbejdspartnere

Bag HOTA står en lang række professionelle samarbejdspartnere – virksomheder, uddannelsessteder og brancheorganisationen Horesta. Det er med andre ord en uddannelse og et talentprogram skabt af dedikerede branchefolk. For sådan sikrer vi, at vi altid uddanner de rigtige folk med den relevante viden.

Vi har i branchen brug for faglærte medarbejdere. Nu skal branchen i front i kapløbet om at kunne tiltrække de bedste. Vores vision er at gøre erhvervsuddannelser til det nye sort. HOTA-uddannelsen skal tilføre de faglige uddannelser mere prestige ved at den studerende sideløbende med de faglige forløb uddanner sig akademisk og får en dybdegående indsigt og viden i ledelse og forretningsforståelse.

Direktør for Schæffergården, Peter Feddersen, fortæller, hvorfor han ser HOTA som et svar på Hospitality-branchens udfordringer med at tiltrække unge mennesker.

Tilbyd dine mest lysende talenter en HOTA-uddannelse

Alle os, som arbejder i branchen, ved at den byder på meningsfulde, sjove, udfordrende, uforudsigelige og tilfredsstillende arbejdsdage, dejlige mennesker og tilmed høj jobsikkerhed. Men selv om vi har masser af unge mennesker ansat i afløserjobs, er vi dårlige til at formidle disse kvaliteter til dem. HOTA-uddannelse er det sted, hvor du kan sende dine unge – og naturligvis mere modne – talenter hen. Du kender dem og har mødt masser af dem i din egen virksomhed. De bedste af dem er dygtige, servicemindede, høflige, søde, loyale og mødestabile. Derfor har du måske også ærgret dig over at se dem forlade branchen, fordi vi ikke har kunne tilbyde dem – og ikke mindst deres forældre – et godt uddannelsesmæssigt alternativ.

Med HOTA-uddannelsen skal de unge gøres opmærksomme på muligheden for kombinationen af et udviklende arbejdsliv, en solid uddannelse og et karriereforløb i nogle af Danmarks mest prestigefyldte virksomheder.

HOTA-uddannelsen har brug for virksomheder, som har overskud og indsigt til at kunne håndtere ambitiøse og flittige unge mennesker. Kontakt os, hvis du og din virksomhed vil være med til at løfte den opgave.

Bowl’n’Funs direktør, grundlægger og indehaver, Steffen Larsen, fortæller, hvordan HOTA kan hjælpe ham med at rekruttere ledere til sine 16 oplevelsescentre med i alt 850 glade medarbejdere.

Virksomheder

  • Hindsgavl Slot (Middelfart)
  • Montra Hotel Sabro Kro (Sabro)
  • Hotel Svendborg (Svendborg)
  • Hotel Vejlefjord (Vejle)
  • Hotel Randers (Randers)
  • Severin Kursuscenter (Middelfart)
  • Hotel Legoland (Billund)
  • Hotel Fredericia (Fredericia)
  • Munkebjerg Hotel (Vejle)
  • Fuglsangcentret (Fredericia)
  • Hotel Royal (Aarhus)
  • Vingsted Hotel & Konferencecenter (Bredsten)
  • Hotel Fjordgården (Ringkøbing)
  • Hotel Europa (Aabenraa)

Uddannelse og brancheorganisation

AV_logo4
college360
horestalogo

Er du klar til en fremtid med muligheder?

Hotel- og restaurationsbranchen er en spændende branche, hvor du møder nye udfordringer og nye mennesker hver dag.

© 2018 | Hospitality Training Academy